søndag den 21. september 2008

Tak er kun et fattigt ord!

Efter en masse kristen oplevelser fik vi igår formiddags lyst til at prøve noget nyt - så vi tog en tur til nabosynagogen. - Der var en slags indvielse til et bryllup, så mellem toralæsningerne var der pludselig sang og dans, - og endda karamelkastning på det kommende brudepar! - Det var vældig festligt!! (- Hmm, jeg bor sammen med to nordmænd, måske jeg allerede er ved at blive lidt tosproget? - De bruger i hvert fald "veldig" vældig meget...!)
Igår aftes vendte vi så tilbage til det mere kendte, og tog på besøg i en messiansk menighed.
Efter et par timer der, ville vi ud og opleve livet på Ben Yehuda (den "vestlige" gågade) når Shabbaten er over. Som i kan se, er der fyldt med liv midt på aftenen, og det er simpelthen så stemningsfyldt!
Vi fandt et lille coriansk kor, der bare sang så smukt - lige fra hjertet!
Efter en fin lille "koncert" måtte jeg bare lige sige tak for den dejlige musik, og pludselig var vi i snak med dem!
- Og kort tid efter var vi inviteret med ind til hygge og snak i deres lille rum, og vi skulle endelig komme og være med til en af deres gudstjenester! - Det er utroligt, så let det kan være at få nye venner! - Tak er kun et fattigt ord, men det kan bare ændre så meget!

Ingen kommentarer: