"Begynder du at glæde dig" bliver jeg efterhånden ofte spurgt om, og tja, det tror jeg som er meget passende. Jeg nyder stadig livet og hverdagen her, der jo bliver mere og mere præget af lokale venskaber og oplevelser, som jeg nyder meget! Men stille og roligt begynder tankerne jo også at bevæge sig nord på, efterhånden som det kommer nærmere.
Nu til lidt hverdagsdryp:
I fredags var jeg igen med i Jeriko, hvor jeg var sammen med en gruppe børn. Vi sad egentlig bare og tegende, snakkede, legede lidt og havde det rigtig hyggeligt sammen.
Det er meget spændende at være med dernede, og på mange måde også meget tankevækkende.
Jeriko kaldes "the moral dump of Palestine" og det med rette. Der er utrolig stor fattigdom, og flerkoneri og kvindemishandling er desværre alt for almindeligt.
Børnene banker deres lærere i skolen, og flere af dem har en presenning som tag over deres hus.
Det mærkelige er, at alt hvad jeg har oplevet med dem, er utrolig positivt. De vil meget gerne snakke, og gør deres bedste på engelsk. De er så søde og sjove, - ikke en flok abekatte i gardinerne.
At Jeriko er en by med mange sociale problemer, giver også nogle muligheder. Herover er skiltet, som hænger over det hus, hvor børnene og kvinder mødes. Alle som en er de muslimske, og alligevel får de lov til at komme i "Jesus house of prayer". - Det er helt unikt!
Billedet herover er fra en hyggelig grillaften på altanen. - Den altan er simpelthen helt fantastisk! Jeg har sagt det før, men det er ikke til at overvurdere den! Vi bruger den ca. 24 timer døgnet -morgen, middag, eftermiddag, aften, nat - altid er den simpelthen bare DEJLIG!Fredag aften fandt jeg mig selv dansende arabisk dans sammen med en flok muslimske piger, damer, tanter og bedstemødrer. Ret pludselig var jeg simpelthen blevet inviteret med til en af Siljes veninders "forbryllup", som er en aften, hvor man danser sammen.
Det var utrolig morsomt - og til tider ret pinligt, for hverken Silje eller jeg har jo ligesom danset arabisk dans siden vi var to, og når man så pludselig står på gulvet foran alle de ældre damer, der sidder og klapper, ja så er der bare ikke så meget andet at gøre, end at prøve....
Men sjovt var det i hvert fald, og drenge, ja de er helt bogstaveligt låst ude fra den slags fester, så det er faktisk ret sjovt!
Efter en lang dag med menighedsskole og gudstjeneste igår, fik jeg míg lidt af en overraskelse, da jeg kom ind på mit værelse:
Mellem latterkramperne, måtte jeg spørge mig selv, hvad jeg mon har gjort, hvortil det kom promte fra Silje "du er som bare gået i krig mod Christian"...(hvilket vist ikke er helt forkert...)Hævnen bliver sød, det er der ingen tvivl om!
Men nu er jeg vist nødt til at gå ind og skrue bordet fra hinanden for at få det ud igen...
God søndag der hjemme.
Kh. Maria.
Vi fik en meget smuk vandrertur ned ad bjerget.
Efter en hyggelig middagsstund tog vi en smut i byen og tullede lidt rundt. Pludselig mødte Eva og jeg en hel masse mennesker, der sang og dansede med flag og meget højt humør. Det viste sig at være dagen for Jerusalems befrielse i 1967 - aldrig har jeg set så mange mennesker på samme sted! En af hovedgaderne var proppet til randen, og det fortsatte bare. - De forstår virkelig at feste hernede! Grundigt og ofte!
På dette slot, der er en by på mere end 2000 år, og hvor Jesus og hans far måske har gået og arbejdet, fandt prinserne og jeg en vaske ægte prinsesse, der bliver båret af sin stærke og tapre ridder. 
Og som en ægte prinsesse på et rigtigt slot er der selvfølgelig også ægte soldater med rigtige luftgevær ved alle udkigsposter. Faktisk har selveste korsridderne siddet og beskuet landet fra denne udkigspost, før vi kom frem.
Efter så mange slotte og borge og klatreture og laaaange historier må selv prinser og prinesser vaskes lidt. Og hvad er bedere egnet til dem end 42 grader varme pools? Selv disse emmer af historie og fornemme folk. Hvem ved, om kejser Titus fra Rom har vasket sit majestætiske legeme i disse vande? Badehusene og byen her er i hvert fald fra hans tid.
