"Der var engang..."

Sommertid, løbetid, ventetid, regntid, skoletid, høsttid, kvalitetstid - ja, tider er der ret mange forskellige af! I disse dage har jeg oplevet en ny tid: grædetid. Det er en lidt ny oplevelse for mig, men jeg har simpelthen bare måttet græde lidt i ny og næ - det sjove er bare, at jeg egentlig ikke er ked af det, jeg må bare lige græde lidt alligevel. - Det er som om, der er kommet så meget ind, at nu må der også bare lidt ud.
Jeg skriver dette her på en offentlig blog, fordi det også er en del af mit liv lige nu. Det vil sige, at når jeg skriver, at jeg har det godt, så er det rigtigt, og når jeg skriver, at jeg lige må græde lidt, er det også rigtigt - og det kan sagtens være samtidig!
Jeg har valgt at tage det hele lidt som et eventyr, og ser det som en spændende - og anderledes (!!) udfordring jeg nu møder; en mulighed for at lære mig selv at kende på en ny måde. - Og så tror jeg, at det at græde lidt, er noget, der hænger uløseligt sammen med det at rejse ud på denne måde, og jeg ser det ikke som noget, jeg skal over, men noget, jeg skal igennem.
Så lige nu forsøger jeg at opleve en' side, en' linje i eventyret - en dag, et øjeblik - af gangen.
Om eventyret ender "lykkeligt til sine dages ende", det er svært at sige, men så længe Jesus vil være min ven, og i vil bede for mig og mit arbejde hernede, så tror jeg på, at hver eneste side i mit "eventyr" bliver lige som det skal være!
- Så tak til jer, der har mig og min familie med i jeres forbøn, det betyder utrolig meget!