Godt nytår!

Godt nytår til jer alle!
Igår skiftede vi til år 5769 - i hvert fald ifølge jøderne.
Det fejre jøderne med to helligdage - og når det er helligdag, er der ingen busser, der kører eller butikker, der har åbent. - Så efter en lille hyggeaften hos Knut og Hege, hvor vi ifølge jødisk skik dyppede æbler i honning og ønskede hinanden godt nytår, kunne vi jo lige så godt nyde vores altan lidt!
Silje fik endelig prøvet sin nye invistering; en ægte vandpibe, og så nød vi ellers bare den fantastiske stjernehimmel til langt hen på natten.... - Hvad er der andet at gøre?

Når man virkelig bare vandtrives...

Min største bekymring omkring at skulle tage herned var, om jeg mon kunne klare mig uden vand? - Ville det gå an at leve i en stor by, hvor jeg hverken kunne gå til Ringkøbing fjord, Æ Lillehav eller svømmeren?

Svaret står nu klart: Det gik ikke.....

Efter et par uger her kunne jeg simpelthen ikke holde til det længere, og da jeg er kommet til landet, der flyder med mælk og honning men uden meget vand, så jeg ikke anden udvej end at købe mig et kort til svømmehallen.... - Her kommer alvorlig advarsel: Begynd aldrig med at svømme, man bliver simpelthen så afhængig....

Ved lidt nærmere eftertanke, har der måske altid været lidt havfrue over mig?...

Og så en lille forespørgsel: Er der nogen af jer, der har set en svømmehjelm? - For jeg får sådan nogle frygtelige buler i hovedet, når jeg glemmer tid og sted, og svømmer direkte ind i bassinkanten....

På eventyr igen....

Nogen gange kan det være dejligt at lade kultur være kultur , historie historie, kirker kirker og by by, trække i den gode gamle "Ringkøbing svømmeklub - t-shirt" og så bare tage lidt afsted fra det hele. - Så det valgte Christian og jeg at gøre idag!

Efter en meget kort planlængning pakkede vi tasken og hoppede på bussen i morges. Efter et par random busser og et lille lift af et venligt jødisk par, endte vi i et utrolig smukt område lidt uden for Jerusalem. - og så gik vi ellers bare! Vi valgte vores vej sådan lidt efterhånden, som vi kom til et kryds - eller også lavede vi bare vores egen vej... (-:







- Christian har fanget en pointe: Her er virkelig noget at spejde ud over!




En lille slapper er nu ikke at forsage... - På toppen af en gamel soldater-træningslejer...


Et par grotter skulle vi også lige opleve.




Pludselig fik vi øje på et kloster et stykke fra os. Vi fandt ud af, at det ligger netop på det sted, hvor Johannes døbte Jesus, og blev enige om, at det ville vi da op til. - Og det gjorde vi så.
- Desværre var der bare ikke lige nogen vej, der gik dertil, så vi tog den lige vej op ad klippeside - ganske udfordrende, og utrolig spændende(-:

Her er vi kommet fra vejen op til klostret - og som i ser, er der egentlig ganske stejlt.... - Så vi er glade!

En lille hyggelig kirke.

Og et flot billede fra grotten, hvor Johannes var.

Der sker noget i min hjerne, hjerte og krop, når jeg tager på sådan en tur. - Det er simpelthen så fantastisk! Så storslået, så roligt og så dejligt! - Det kan kun anbefales, at tage på natur-ture af og til, det er bare med at komme afsted!(-:

- Og så var det ekstra spændende og frit idag, fordi vi íkke havde nogle planer for hvad, hvor, hvornår eller hvordan dagen skulle bringe. - Når bare man har sin rygsæk, en vis eventyrlyst og godt humør, kan det ikke gå helt galt!

Vi sluttede vores tur på det knap så rolige, men dog stadig enestående jødiske marked, og var så klar til at kokkere til en hyggelig aften sammen med Silje og Hege(-:

Forresten, hvis nogen af jer skulle have tænkt, om jeg mon aldrig laver noget af det, den vestlige verden kalder "fornuftige ting", må jeg bare sige, at den tanke også har strejfet mig.... - Men jobbet her er 100% opgave-baseret dvs. 0% timebaseret, og når der ikke er så mange opgaver - eller når opgaverne bare er spændende, ja så har jeg det jo egentlig helt utrolig godt!! Hehe!!
- Og så tror jeg faktisk, det er så sundt for mig at lære, at der findes andre måde at leve livet på, end stresset, prestigen og kravene i vores del af verden viser!

Israel-Palæstina

Igår aftes havde vi besøg af en dansker fra Repræsentationskontoret i Ramallah (= amasaden, men det må det ikke hedde, da Palæstina ikke er anerkendt som stat...)

Han fortalt Israel-Palæstina konflikten, både historisk og idag - det er virkelig en svær omgang, men når jeg bor her, vil jeg rigtig gerne prøve at forstå lidt af, hvad det er der foregår, så jeg sugede alt det til mig, jeg kunne!

Fællesspisning inden taleren og resten af gæsterne kom. - Dejlig tøsehygge!!!

Og lige et billede fra Eva og min sidste tur. - Vi kunne lige nå tempelpladsen inden hun måtte afsted til flyet (-:

Time elevator in Jerusalem

Efter et hav af kirker, gudstjenester og ikke mindst butikker, var det i dag tid til at få lidt historie på plads. Vi droppede de støvede bøger og fandt en tidsmaskinen i hjertet af byen.
- Og med et sådan redskab, kan alt fra Salomons tempel, til Herodes, Romerne, dronning Helene, statens oprettelse og seksdages-krigen blive utrolig levende! Med vippende stole, vand fra oven, lyde fra siderne og en kæmpe skærm blev Jerusalems historie virkelig levende - og vi fik os en lille vask og et rigtig godt grin!
- Hermed er Jerusalem Time Elevator anbefalet til alle kommende gæster i byen, - og især, hvis i tilhører gruppen "børn og barnlige sjæle"!

Tak er kun et fattigt ord!

Efter en masse kristen oplevelser fik vi igår formiddags lyst til at prøve noget nyt - så vi tog en tur til nabosynagogen. - Der var en slags indvielse til et bryllup, så mellem toralæsningerne var der pludselig sang og dans, - og endda karamelkastning på det kommende brudepar! - Det var vældig festligt!! (- Hmm, jeg bor sammen med to nordmænd, måske jeg allerede er ved at blive lidt tosproget? - De bruger i hvert fald "veldig" vældig meget...!)

Igår aftes vendte vi så tilbage til det mere kendte, og tog på besøg i en messiansk menighed.

Efter et par timer der, ville vi ud og opleve livet på Ben Yehuda (den "vestlige" gågade) når Shabbaten er over. Som i kan se, er der fyldt med liv midt på aftenen, og det er simpelthen så stemningsfyldt!

Vi fandt et lille coriansk kor, der bare sang så smukt - lige fra hjertet!

Efter en fin lille "koncert" måtte jeg bare lige sige tak for den dejlige musik, og pludselig var vi i snak med dem!

- Og kort tid efter var vi inviteret med ind til hygge og snak i deres lille rum, og vi skulle endelig komme og være med til en af deres gudstjenester! - Det er utroligt, så let det kan være at få nye venner! - Tak er kun et fattigt ord, men det kan bare ændre så meget!

Sabbaten er gået ind med glæde og sang

Idag har Eva og jeg igen brugt dagens timer rigtig godt! Vi startede med en tur på Zionsbjerget, hvor vi har set det sted, hvor Maria sov ind i sin evige søvn, stedet, hvor David og Schentler (hvis nogen husker den film?) ligger begravet, og et af de steder, hvor man mener, Jesus spiste sit sidste måltid (nadversalen). - Det andet så vi igår, så vi får det hele med...

Efter en tur på gågaden sluttede vi dagen af med at opleve Sabbaten gå ind ved grædemuren. Det var virkelig en god og særlig oplevelse. De - jøderne - virker bare så livsglade! - Der var sang i små og store grupper rundt omkring på pladsen, der efterhånden blev mere og mere fuld. Ind i mellem de syngende grupper stod rokkende eller bedende mennesker, med Toraen i hånden. - Det var virkelig en særlig og god stemning derinde!

Nu er vi desværre blevet lidt ramt af airkondition-sygdommen... - Det er ikke let, når man går og fryser i sådan et varmt land... - Så nu håber vi meget, at en god nat kan hjælpe på hals og øre...

Så er Christian også kommet(-:

Imorges var så dagen, hvor det lykkedes Christian at komme ind i Israel. Så godt, det endelig lykkedes!
Eva, Christian og jeg har brugt dagen på at udforske gravkirken, stedet, hvor Jesus spiste sit sidste måltid, Oliebjerget og lidt rundt i den gamle by. - Så nu er vi lidt trætte.....
- Men ellers er vi glade for, at alle nu er kommet godt hertil!
Håber alt er vel hjemme i DK, hvor efteråret vel er ved at vinde sit indpas?!

Så er Eva kommet!!!

kl. var 6.08 og Eva stod ud af cerutten igår morges. - Et glædens gensyn!!!!!!
Efter en lille morgenlur tog vi afsted til holocaust museet "Yad Vashem", en del timer senere sansede og oplevede vi lidt af det jødiske marked, og så gik turen direkte til en forelæsning om Dødehavsrullerne. - Så en utrolig spændende første dag det havde vi!
- Men det havde det uden tvivl været, uanset hvad vi så end havde set eller ikke set, for det er bare dejligt at være sammen, snakke, hygge, grine, drille, brokke og alt det andet, der nu høre livet til igen!!!! En sand velsignelse!

Ydmyghed

Jeg læste et klogt ord i en bog af Max Lucado, som jeg har lyst at dele med jer:

"Ydmyghed er ikke at tænke mindre om sig selv, men mindre på sig selv."

- Jeg ved godt, det kan virke utroværdigt at skrive det her, hvor jeg faktisk kun skriver om mig selv, men jeg synes det er kloge ord!

Hvad er det, de ikke forstår?

Utrolig meget godt og positivt er at sige om denne by og folkene her, men der er godt nok et punkt, hvor det ene køn har et alvorligt problem!
Jeg kan undre mig over, hvad det er mændene hernede ikke forstår!! - Kan det være så svært at forstå, at jeg IKKE vil følges med dem i byen, at jeg IKKE gider at bliver overgloet, at jeg godt ved, jeg har blå øjne og at jeg godt kan snakke med dem, uden de absolut behøver at skulle holde om mig eller skulle kysse mig? - For det kan de simpelthen godt GLEMME!! - Og det er ikke kun de unge, selv den gamle mand jeg køber 60 Wattspærer og andre dimsedutter hos, har dette problem.
- Og mor og far, ifølge mændene hernede, har i valgt et utrolig flot navn....
- Og så opfatter jeg ikke længere "you are a very beautiful girl" som et kompliment (i hvert fald ikke fra hankønsvæsenerne herfra...), - er istedet taknemlig til solbrillernes opfinder, for de giver da lidt distance...!
- Men det er jo altsammen oplevelser, og indtil nu har jeg kunnet tage dem med et smil ( - tre af denne slags oplevelser på en' dag er dog lige rigeligt...)

Boss...

Så er Olsen draget nordpå, og jeg er blevet bossen her på stedet. - Uhhh....
- Men at være boss giver jo en vis frihed, ikk far?
Så da der ikke er meget program på i kirken i næsten uge, glæder jeg mig meget til at kunne nyde nogle dage sammen med Eva! - Jeg er simpelthen så glad for at få besøg, og så kunne det bare ikke være mere perfekt tidspunkt, da jeg næsten kan holde fri i næste uge! - Så lækkert!

Ein Gedi-natur-tur med Julie

I anledningen af at Julie havde fri igår, tog hende og jeg en tur til naturparken Ein Gedi. Vi vandrede i de utrolig smukke bjerge - de ligner slet ikke noget jeg har set før, badede i de lækre pools, så flotte dyr, og bare rigtig hyggede, snakkede, svedte og levede livet!







Netop ankommet til det smukke sted.

- Det ligner Lalandia, Legoland eller Randers Regnskov, men det her er den ægte vare. - Det var næsten ikke til at forstå!

Så er vi HELT PÅ TOPPEN. Hold fast jeg synes det var sejt!!!

- Kort tid efter, var vi dog så langt nede, som det er muligt at komme i denne verden. - Godt vi ikke skulle i kulkælderen her...

Håber billederne kan give jer lidt nydelse - vi nød bare sådan den tur!

Brasiliensk TV

Om tirsdagen arbejder jeg i en Bibelbutik nede i centrum. Normalt er det et meget stille og roligt sted, men i går skete der faktisk ret meget.
Først blev jeg sat til at være kunstner - skulle lave skilte, der gør butikke mere overskueligt, - men uden rigtig at have noget at lave det af, kan det være lidt svært... - men jeg nød virkelig at skulle prøve at være lidt kerativ, for det er ved at være længe siden...
Så kom der et lille tv-hold fra brasilien og skulle filme lidt i butikken. - Jeg blev ikke filmet, men det var da lidt spændende! (-:

Fastende chaufføre?

Søndag aften var jeg i lufthavnen for at hente nogle nye kibbutzvolontøre. I denne tid er Ramadanen jo gået ind, og jeg havde faktisk lovet mig selv, at jeg ikke ville køre med muslimer sidst på dagen. - Men da cerutten (en slags taxa-bus) kom, sad der en muslim bag rettet - og så er der ligesom ikke så meget at gøre....
Da han fandt ud af, at jeg skulle ud og hente tre i lufthavnen, var han meget ivrig efter at køre os hjem igen. - Jeg skulle bare ringe, når de var ankommet, så ville han køre os.
Ok, efter en god lang tur rundt i jerusalem inden vi kom til lufthavnen, skulle jeg kun vente to minutter i ankomsthallen før pigerne var der. Så greb jeg telefonen og ringede til chaufføren, der så ligefrem kom ind og hentede os, puttede os ind i elevatoren, hentede sin bil, og så kørte os lige til døren. - Ved i hvad? Jeg tror ramadanen var med til at give os en meget nem hjemtur! Normalt kører cerutterne først, når de er fydte (da jeg ankom, ventede vi nok tre kvarter...), men ham her ville vist bare hjem, og så var fire personer nok....
- Sikkerheden på sådan en tur kan måske være tvivlsom, men ventetiden, den var der bestemt ikke noget at sige til! (-:

Hyggeeftermiddag med Joffi

Nu kommer det godt nok i lidt forkert rækkefølge - her for fredag - håber i klare det(-:

Fredag havde vi "social eftemiddag" med Joffi (Den anden danske organisation hernede, under Ordet og Israel). Vi mødtes i en park, og var så klar til at grille og hygge.

Jeg havde faktisk håbet på, at vi skulle have lidt sjov, lege lidt eller bare være lidt skøre, men efter at have indtaget et pragtfuldt gill-mads-måltidvar folk simpelthen jævnt hen kedelige... - undskyld til jer der var med, men jeg tror simpelthen varmen tog toppen af energien, så vi forholdte os helt stille og rolige i skyggen af et oliventræ... - men ok, det kan også være meget hyggeligt!

Tilbage på skolebænken

Så er det vist på tide, jeg vender tilbage på skolebænken! - Så idag havde vi meninghedsskole inden Gudstjenesten. Vi havde en god times undervisning om "Israels konger og profeter", hvor Olsen forsøgte at trækken en linje i første del af GT. Jeg synes det var rigtig godt, - og det er dejligt, hvis der stille og roligt kan begynde at komme en sammenhæng i de bibelske personer og tekster for mig. - Så om et par uger fortsætter vi med anden del af dette emne, og så slutter vi af med at tage ud og se et lille museeum om første tempel-periode. - En rigtig god og spændende måde at få lidt overblik over GT!

"Der var engang..."

Sommertid, løbetid, ventetid, regntid, skoletid, høsttid, kvalitetstid - ja, tider er der ret mange forskellige af! I disse dage har jeg oplevet en ny tid: grædetid. Det er en lidt ny oplevelse for mig, men jeg har simpelthen bare måttet græde lidt i ny og næ - det sjove er bare, at jeg egentlig ikke er ked af det, jeg må bare lige græde lidt alligevel. - Det er som om, der er kommet så meget ind, at nu må der også bare lidt ud.
Jeg skriver dette her på en offentlig blog, fordi det også er en del af mit liv lige nu. Det vil sige, at når jeg skriver, at jeg har det godt, så er det rigtigt, og når jeg skriver, at jeg lige må græde lidt, er det også rigtigt - og det kan sagtens være samtidig!
Jeg har valgt at tage det hele lidt som et eventyr, og ser det som en spændende - og anderledes (!!) udfordring jeg nu møder; en mulighed for at lære mig selv at kende på en ny måde. - Og så tror jeg, at det at græde lidt, er noget, der hænger uløseligt sammen med det at rejse ud på denne måde, og jeg ser det ikke som noget, jeg skal over, men noget, jeg skal igennem.
Så lige nu forsøger jeg at opleve en' side, en' linje i eventyret - en dag, et øjeblik - af gangen.
Om eventyret ender "lykkeligt til sine dages ende", det er svært at sige, men så længe Jesus vil være min ven, og i vil bede for mig og mit arbejde hernede, så tror jeg på, at hver eneste side i mit "eventyr" bliver lige som det skal være!
- Så tak til jer, der har mig og min familie med i jeres forbøn, det betyder utrolig meget!

Verdens beste besked at vågne op til

Mens jeg indtog dagens morgenmad, ville jeg lige opdatere mig lidt om livet i Dk, så efter en halv tv-avis, måtte jeg lige tjekke min indbakke. - Og gæt hvilken overraskelse der ventede mig?
- Eva har bestilt flybillet og kommer ned til mig d. 15-16 september. - Hold da fast en helt fantastisk overraskelse! - Er helt overvældet og så glad, at ord på ingen måde slår til! - Det er bare så dejligt! - For selvom jeg har det rigtig godt hernede, er jer derhjemme bestemt ikke glemt!
Med ønsket om en dejlig dag til jer alle.
Maria.

Hvad skal det dog ende med?

Jeg må nu bede mine kære storbyvenner om at sætte sig ned, så i ikke får et chok i løbet af den næste linje. - Men jeg er simpelthen ved at være bange for, hvad det her skal ende med, for igen idag har jeg købt nyt tøj... - Er jeg mon ved at blive ramt af et storbysyndrom? - Men det er så let at blive fristet, når jeg hver dag går op og ned af gader fulde af alt fra smarte nederdele til luftige alladinbukser... - hvad skal det dog ende med?

Det ser man også...

Hmm, et lidt anderledes skilt... Findes i vores kirke i den gamle by.

Tur til tempelpladsen

Idag gik turen så til Tempelpladsen, Sydmuren og Vestmuren. Det var helt utrolig spændende - men der er ved at være fyldt i min øverste etage, så jeg er glad for, at jeg skal være her et helt år, og derfor kommer hertil igen med det næste hold volontøre. - Så tror jeg, lidt mere af hele den spændende historie vil falde lidt på plads øverst oppe!...(?)




Det her er en model af det andet tempel.

Fridag med gudstjeneste eller møde?

Søndag er som bekendt Olsen og min fridag, så igår havde Silje og jeg aftalt, vi ville tage tidligt ud i en park og slappe lidt af. - Så friske endte vi dog ikke med at blive, for efter lørdagens mange aktiviteter, var jeg simpelthen træt! Godt og grundigt! I stedet valgte vi at tage lidt senere afsted, handle lidt og så gå til Gudstjeneste - eller møde - i kirken King of Kings. Det er et sted, hvor de har rigtig meget, og rigtig god lovsang, og vi havde en hyggelig og stille og rolig tur.
Pludselig slog det mig, at jeg nu har været til Gudstjeneste 7 gange, på de tre uger jeg har været hernede. - Det slår vist de fleste af mine tidligere rekorter.... - Tilgengæld har det så være i 5 forskellige kirker.
At gå i kirke hernede, har været nogle meget forskellige oplevelser. I den Danske Kirke, er gudstjenesten meget ligesom vi kender den fra folkekirken hjemme i Danmark, med nadver, velsignelse, salmer, et par lovsange osv. I de messianske menigheder derimod, her det været meget anderledes. Der har alle tre steder været helt enormt meget lovsang (to af stederne på hebraisk), og så en tale/prædiken og en masse "beskeder". Det har fået mig til at tænke over, hvad en Gudstjeneste egentlig er for mig, og jeg tror jeg er kommet frem til, at elementer som nadver og velsignelse er meget centralt for mig. De andre steder har også været rigtig godt, og menneskerne har været så åbne og kærlige, at det har været en rigtig god oplevelse at komme der, men det har mere været som at komme til et møde end til en gudstjeneste. - Begge dele er meget godt, for mig har det bare været vigtigt at tænke lidt over forskellene, og sætte dem lidt i perspektiv.

Fødslsdags- og afskedsfest

Efter en god rebtur uden reb, var det tid til gudstjeneste. Efter denne, holdte vi fødselsdagsfest for Julie, og afskedsfest for to volontøre, der tager hjem på onsdag.

Rebtur uden reb...

Klokken var 6.03 lørdag morgen, og min telefon ringede - tid til at stå op og komme afsted på rebtur, med en flok volontører fra Joffihuset.
At tage på rebtur betyder, at vi kører et stykke op ad et bjerg nær det Døde hav, og så klartrede vi ned i en dyb, dyb kløft eller flod, - hvor der ikke strømmer vand om sommeren - og så gælder det egentlig bare om at komme ned til den store vej igen, hvor bussen så holder og venter....
- Det lyder jo ganske simpelt! - og ja, det er det sådan set også.... Så efter en fire - fem timer, en masse store og meget høje hop, vilde klatresteder, udfordrende klippeskrænter og små meget, meget beskidte vandhuller, som vi enten skulle svømme eller soppe igennem, var vi alle godt nede ved bussen igen.
Det var en super hyggelig tur, og jeg nød virkelig at få udfoldet fysikken lidt, - og flyttet nogle grænser, for nogle steder var det lidt vildt! - og ja, jeg fik faktisk også en rutchetur der var lidt længere end det lige helt var meningen... - men klippen var ufattelig stejl, fødderne kunne på ingen måde overhovedet stå fast, og var kommet så langt ned med armene, at jeg heller ikke kunne holde mig fast der mere - så er der jo ikke så meget andet at gøre end at slippe.... - heldigvis var der to, der var hurtige og støttede mig, da jeg efter ca. 15 meter ramte jorden.... (Det var så sådan et sted som her, vi kunne have brugt rebbet på turen - der af navnet - men det havde alle lige glemt.... - så vi klarede den uden! hehe)
- Fantastisk tur!