onsdag den 10. september 2008

Fastende chaufføre?

Søndag aften var jeg i lufthavnen for at hente nogle nye kibbutzvolontøre. I denne tid er Ramadanen jo gået ind, og jeg havde faktisk lovet mig selv, at jeg ikke ville køre med muslimer sidst på dagen. - Men da cerutten (en slags taxa-bus) kom, sad der en muslim bag rettet - og så er der ligesom ikke så meget at gøre....
Da han fandt ud af, at jeg skulle ud og hente tre i lufthavnen, var han meget ivrig efter at køre os hjem igen. - Jeg skulle bare ringe, når de var ankommet, så ville han køre os.
Ok, efter en god lang tur rundt i jerusalem inden vi kom til lufthavnen, skulle jeg kun vente to minutter i ankomsthallen før pigerne var der. Så greb jeg telefonen og ringede til chaufføren, der så ligefrem kom ind og hentede os, puttede os ind i elevatoren, hentede sin bil, og så kørte os lige til døren. - Ved i hvad? Jeg tror ramadanen var med til at give os en meget nem hjemtur! Normalt kører cerutterne først, når de er fydte (da jeg ankom, ventede vi nok tre kvarter...), men ham her ville vist bare hjem, og så var fire personer nok....
- Sikkerheden på sådan en tur kan måske være tvivlsom, men ventetiden, den var der bestemt ikke noget at sige til! (-:

Ingen kommentarer: