lørdag den 25. april 2009

Ugen der ligesom bare gik....

Det er ved at være lidt tid siden, jeg har opdateret her på siden. Det er dog ikke fordi, der ikke sker noget i mit liv - egentlig nærmere omvendt(-:
Her kommer lige et lille udpluk af ugens begivenheder:

For to ugers tid siden havde vi besøg af to muslimske piger i lejligheden, og siden er jeg blevet inviteret til at se bryllupsvideo, på tur til et stort og flot universitet på Vestbredden, og på middag og familiebilleder.
Det har været både sjovt, hyggeligt og spændende, at få lidt indsigt i hvordan de bor (dvs. overraskende primitivt! - Vi har det så luksus i DK!!), hvad et muslimsk bryllup består af (dvs. en hel masse arabisk dans, som de for øvrigt også har været ved at lære os...), - og så glæder jeg mig til at komme i skole igen, hvis Århus uni. er lige så fint, og har lige så god en stemning, som det vi besøgte(-:
Jeg ville sikkert blive en fin muslim.....


Picnic på taget hos Pia og Heidi.

Grillaften hos Olsen. - Jep, intet skal gå til spilde, når der er svinekød på bordet(-:

Så har jeg været en smut i Jeriko, da et par af mine bekendte havde brug for lidt assistance til at at passe 45 badende børn. - Og det med børn i vand, det kan jeg lige klare(-: - Dejligt dag(-:

En dejlig aften på farmor og farfars hotel! SKØNT at se dem lidt igen! Imorgen rejser deres gruppe hjem, og så har vi lige to dage til at nyde det gode selvskab lidt mere(-:

Idag gik turen til Tel Aviv, hvor den nye danske præst skulle indsættes. - En hyggelig og festlig dag.
Der endte med en lille lækker strandtur(-: - Hvor jeg desværre måtte være for fornuftig til at gå i vandet, for ikke at skabe større øre- og halsproblemer.... pine, pine, men jeg overlevede da, med lidt sopning(-:

fredag den 24. april 2009

Påskedag

"Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de (Maria Magdalene, Maria, Jakobs mor og Salome) til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: "Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgang til graven?" Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. Og da de kom índ i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: "Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korstæstede. Han er opstået, han er ikke her". Mark.16,2-7

Det var meget tidligt om morgenen, vi fandt vejen, ikke til graven, men til Oliebjerget.
Her holdte vi en stemningsfuld andagt

Mens lyset langsomt overvandt mørket.Så smukt og så stemningsfuldt!

Efter andagt og fællesmorgenmad på Oliebjerget, var vi lige en tur hjemme og vende, hente nye forsyninger og øve et par sange, inden turen gik til Gravhaven.
Her tog jeg mig lige et lille break fra opgaverne, og nød at være til en international gudstjeneste.
Et par hunderede internationale folk blev skiftet ud med et par hunderede skandinavier, og så var vi klar til næste gudstjeneste.
Til den skandinaviske gudstjeneste stod musikgruppen lige ude foran graven! Wow!
Til min store glæde (og ca. 1000 øreganges fornøjelse) lykkedes at samle to små kor, til at synge under gudstjenesten, både som korsangere og som indslag.
Som gamle kendiser kan se, er det simpelthen både Eva og Elisabeth fra KG, der er med her på billedet, og sammen med et par andre, lykkedes det, at få skabt en rigtig god og stærk påskestemning, på det sted i hele verden, der er den bedste kulisse til denne dag!
Efter en tiltrængt slapper i Den gamle by, sluttede vi påskedag af med Opstandelsesgudstjeneste i Den Danske Kirke.
Det var en fantastisk dag og en fantastisk uge. Der skete så meget spændende, og der var så meget at tænke på. Og faktisk tror jeg slet ikke, jeg har forstået det helt endnu. - Og jeg ved heller ikke, om jeg nogen siden helt kommer til at forstå betydningen af det, Jesus af Nazareth gjorde for mig og for dig, da han Skærtorsdag i Getsemane have valgte ikke at lade bægeret gå forbi sig, men at tage din og min skyld på sig, at dø for os, at være i dødsriget for igen at stå op, og nu inviterer os til det evige liv sammen med ham på Den nye jord. - Det er for fantastisk til, at min hjerne kan begribe det, men så er det jo godt, den ikke behøver det. Ja tak Jesus, jeg vil gerne med! -Hvilken glæde!
God Påske!

lørdag den 11. april 2009

Skærtorsdag og Langfredag.

Skærtorsdag og langfredag i Jerusalem - hvilke rammer for disse dage!

Torsdag startede vi med en 3-timers guidet tur til Nadversalen, Hanegalskirken - stedet hvor Peter benægtede at kende Jesus 3 gange, Kedrondalen og Getsemane have.

Her er et rum, der måske minder om det sted, hvor Jesus spiste sit sidste måltid med diciplene. Stedet er temmelig sikkert det rigtige.

Både dette og resten og turen var meget spændende - det giver en helt anden mulighed for at forstå og forestille sig, hvordan Jesu sidste dage har været, når vi helt konkret gik på de steder, Jesus gik!

Efter den guidede tur var vi til international gudstjeneste, der sluttede med sangprocession til en kirke lige ved siden af Getsemane have.
Dette var for mig den stærkeste oplevelse den dag; at gå gennem hjertet af det muslimske kvarter i den gamle by og synge salmer og lovsange af alle kræfter. Den dag kunne drengene kigge lige så meget de ville. Jeg besvarede deres blikke med sange om Jesus lige tilbage i hovedet på dem!
Kirken hvor sangproccesionen sluttede, lysene tændetes og dagen sluttede med bøn og sang på tysk, dansk, engelsk, svensk og arabisk - på samme tid!

Lang fredag startede dagen med Via Dolorosavandring - vejen Jesus gik, faldt, fik kors osv. frem til Golgata, hvorefter vi sluttede med dansk gudstjeneste.
Så tog jeg lige en smut ind om Gravkirken og på billedet herunder, er det faktisk selveste Golgata, folk knæler og rører.
Herunder er den revne i klippen, der kom, da Jesus døde.
Den gode historiefortæller siger, at blodet randt fra Jesu kors til Adams grav. - Om man helt ved, hvor Adams grav ligger, kan jo være lidt tvivlsomt, men symbolet er i hvert fald meget stærkt!
Hmm, vi var ikke de eneste, der havde fundet vej til Jerusalem den dag....
Fredagen sluttede vi med maner: Ingen skal da sidde alene, så vi åbnede dørene til en god gang åbent hus-hygge i præstelejligheden(-:
Det er spændende at være her og få lov at se stederne, men jeg får sjældent kuldegysninger og den slags, for det er bare ikke stedet, der er så altafgørede. Kæmpe oplevelser og et kæmpe privilegie, ja, men hvad der skete her, det er det, vi må huske på og takke for! Ikke stedet.
(Jeg har brug for at skrive dette! Måske I tænker det samme som mig; at stederne er meget spændende, men så er det heller ikke mere afgørende at komme til at kysse stenen, men det er det ikke alle her der gør....)
Formiddagen idag har Olsen, Birgitte og jeg brugt på at gøre lidt rent på Oliebjerget. I morgen tidligt (meget, meget tidligt =5.30...) skal vi nemlig have morgenandagt, solopgang og morgenmad på en fin, ren plet på Oliebjerget! Wow!

torsdag den 9. april 2009

Påsketiden er over os

Blomsterne er ved at springe ud, solen får mere og mere magt, på Kegnæs har der været konfirmation og i Jerusalems gader vrimler det med turister og pilgrimme - sagen er klar: Påsketiden er over os!
Her i byen sker der selvfølgelig rigtig, rigtig meget i disse dage, og jeg nyder at få lov at være en del af det(-:

I søndags var vi på Palmesøndagsvandring ned ad Oliebjerget sammen med et par tusinde andre. Der var sang på alverdens forskellige sprog, palmegrene, musik, smil og glad mennesker - virkelig festligt!
Du kan se en lille film fra turen på Kirstens blog ved at klikke her

På toppen af Oliebjerget. Det kan ikke ses her, men der er mennesker hele vejen herfra ind til den gamle by!

Heidi med sangark og palmegren. Efter vi havde sunget nogle fantastisk påskesalmer, der bliver stærke på en helt ny måde, når vi går lige nøjagtig der, hvor Jesus gik, skiftede generen til festlige børnesange med fagter og dans. - Fantastisk!

Smukt klædte folk var der også til proccesionen.
En anden meget glædelig ting er, at vores venner fra Vestbredden har fået adgang til Jerusalem i 45dage hen over Påsken, så vi mødtes med et par af dem efter vandringen.
Det er simpelthen dejligt, at de kan være lidt med her, og det mærkes så tydeligt, hvor meget de hungrer efter at lave noget med os "herude", simpelthen for at udnytte tiden fuldt ud, da tiden de må være her, jo er blandt de få ting, de kan se frem til.

Tirsdag aften havde vi "Påskemåltid i Jesusperspektiv" i lejligheden.
Her fik jeg igen mulighed for (læs: blev kastet ud i) at udfordrer mine kokkereriske evner. Det er jo altid meget spændende, med den mængde erfaring jeg har. Men skal jeg sige det selv, var jeg faktisk rigtig godt tilfreds med resultatet, og stemningen, ja den var i top blandt de 7 nordmænd, finneren og de 11 danskere(-:
Noget af det mest udforderende ved sådan en aften er faktisk indkøbene. Hvad skal bruges? Hvor findes det? Hvad hedder det på engelsk/hebraisk, hvad mon der er inde i denne dåse og ikke mindst; hvordan får jeg det hele med hjem...? Hvad er Charosset, hvordan ser bitre urter ud, og gad vide hvilken boks der indeholder flødeost? - Meen, såmeget desto størrer bliver glæden, når resultatet bliver godt(-:
Idag skal vi på tur til Zionsbjerget, Hanegalskirken og Nadversalen og slutter dagen af med international gudstjeneste og fakkeloptog til Getsemane.
Jeg vil ønske jer alle en glædelig og velsignet påskehøjtid!
Kærlig hilsen Maria.

torsdag den 2. april 2009

Tyrkiet tur-retur

Den første april er forbi, og Dina, Birgitte og jeg er godt tilbage i Jerusalem. Far blev glad for at høre, vi er godt tilbage, og nu er det vist tid til offentligt at fortælle, hvordan sagerne hænger sammen den anden april. (ift. indlægget fra igår.)
Grunden til vores tur til Tyrkiet var faktisk, at vi var nødt til at komme ud af landet for at få nyt visum til de to andre piger. At de tjekker meget grundigt i lufthavnen er bestemt ikke forkert, og at vi blev kategoriseret til kategori fem og fik personligt følge til flyet, er der heller ikke noget galt i, meeen, hvis det lykkedes os at få dig til at vente et opkald fra israelsk politi, ja så var det ikke den første april for ingenting (-:

Og så til turen (-:

Rejsemål: Altanya, Tyrkiet:Første morgen på hotellet: vi må lige se på billedet, om vi ser ordentlige ud...

Vores hovedbeskæftigelse i Antalya var at tage stillig til om vi skulle sige ja tak til et glas te nu, eller vælge den næste cafe. Her på en lille gade i den stille gamle by i Antalya, hvor stemningen og tonen er dramatisk anderledes end i Jerusalem. Her ånder fred og ro, totalt afslappethed - og så lige en kæmpe dosis flirten fra hankønsvæsenernes side....


Her er en af de mange cafe-gæster-kaprere/flirtere, der var foran hver cafe. "Robbin Willians" kaldte han sig selv, og mente vi kendte ham...








Mmm, vi fik vores tur, vi fik vores æblete, og så fik vi såmænd endnu en tur for vores blå øjnes skyld.
...og det var jo lige til at nyde...

Se bare, så smukt!Dina og Birgitte med vores hotel i baggrunden. - Det store runde.


Man skal simpelthen passe godt på, når man sådan er ude i verden. Især når man rejser sammen med farlige mennesker!

Heldigvis overlevede jeg kampen og kunne følge med, da mine nu helt fredelige rejsefæller skulle prøve at ryge på deres livs største vandpibe. Det er nu hyggeligt at være med, selvom jeg endnu ikke er en del af vandpibe-ryger-familien.

Så blev det den første april, og til vores lille stunt skulle vi jo bruge internet, så nu har vi faktisk et krav til cafe'en: trådløst internet. Det viste sig at være ganske let at finde; en lokal spurgte, om han kunne hjælpe, og så sagde vi jo bare; "ja tak, det kan du faktisk godt. Vi leder efter et sted med trådløst internet". Så viste han os lige til sin vens cafe, hvor vi de næste par timer kunne nyde solen, lidt mad og internettet, hvorefter vi jo var inviteret på te hos ham. - Livet gik ganske let... (-:

For en god ordens skyld, har jeg lyst til at fortælle, at et glas te koster ca. 3-5 kr, - og for det meste fik vi det egentlig bare fordi, - tja egentlig bare "for fri". - Så selvom jeg har brugt så meget tid på cafe'er, som jeg ikke troede, jeg i mit liv samlet skulle komme til, er det virkelig ikke mange penge, der er brugt der.... - Utroligt...

Så blev det torsdag morgen og tid til at komme hjem. Her er vi lige kommet ud af sengen, ned ad trappen og hvad ser vi: en stor, hvid, varevogns-agtig bil, der inden i er indrettet mere som en limusine: bløde, læderbetrukne sæder, minibar og privatchauffør. - Hvad har vi gjort, tænker jeg bare? Vi valgte den billigste tur vi kunne finde, og har følt os som VIP'er fra begyndelsen til enden.

Ja, det har været en dejlig tur!

Men skal hele sandheden frem, er jeg nu meget glad for at være tilbage i J´lem, for helt ærlig, så er jeg bare ikke særlig god til det der med at tulle rundt flere dage i træk. Jeg er simpelthen skabt med for meget krudt til det! Så nu vil jeg finde min seng, og blive klar til flere påskeforberedelser i morgen, og først og fremmest modtagelsen af Eva i nat!

onsdag den 1. april 2009

Altid nye restriktioner...

Nå, så sidder vi i det herlige Tyrkiet og nyder livet - eller i hvert fald nød det indtil i morges, da vi kom forbi receptionen på hotellet. Pt har vi internet på en herlig cafe, med træer, sol, pool og liggestole. Men vi er frustrede.
Vi blev, da vi rejste ud af Israel, sat i kategori 5 af farlighed (der er fra nummer 1-6, hvor 6 er det farligste. Dem foran os i køen blev nummer 2) Vi har så fået at vide, at Israel har lavet nye regler for indrejse af folk i katogori 5 og 6, så det betyder, at vi ikke må rejse ind i Israel før de har lavet nogle nærmere undersøgelser, som vi ikke ved hvad indbærer. (Til vores familie - muligvis ringer de fra israelsk politi i løbet af de næste dage, men vi ved det ikke med sikkerhed) Rejseselskabet prøver ihærdigt at finde ud af overnatning for os her i tilfælde af, at det bliver nødvendigt mere end til i morgen, så det kommer jo nok til at gå. Men det er lidt ærgerligt at en dejlig ferie skal blive overskygget af noget sådant.
Opdateringen bliver ikke længere, da vi ikke har internet meget længere, men vi skal nok skrive når vi ved mere, hvis vi kan komme til internet!!
VÆR IKKE BEKYMREDE for vi er stadig ved godt mod og har bestemt os for fortsat at nyde solen og massagen i eftermiddag!!!
Kærligst os 3 i Tyrkiet - Maria, Birgitte og Dina