mandag den 19. januar 2009

Januar =tid til bøger, te og tæpper

Det er mandag eftermiddag, mørkningen er over os, musikken spiller stille i baggrunden og jeg sidder og putter lidt i stuen under tæppet.

Hverdagen her er helt stille og rolig for øjeblikket. Vi har et par arrangementer nu og da, og der er kommet et par nye volontører, men det, der fylder mest i min hverdag lige nu, er vist bøger!


Nu da julens mange arrangementer og besøg er over, og arbejdet efterhånden er godt kendt, nyder jeg virkelig den tid og ro jeg har til en god bog.
Stilarterne er meget forskellige, men det er ikke nogen hemmelighed, at hisoriske romaner, der foregår i Jerusalem og Israel, er et yndet valg (-:


Udover historiske fortællinger, bringer hverdagen her også mange, mange spørgsmål til overvejelse og undren med sig. I Jerusalem er koncentrationen og blandingen af meget forskellige folk og religioner helt enestående, og jeg kan ikke leve her, uden virkelig at undres over nogle af de store kontraster jeg møder. Det har betydet, at det, der fylder rigtig meget, er teologiske spørgsmål. Når jeg er rundt til forskellige møder og gudstjenester i messianske menigheder (= det vi vil kalde kristne menigheder), møder jeg meget forskellige synspunkter, udtryksformer og holdninger. Jeg vil virkelig gerne prøve at forstå det, de siger, men det er gået op for mig, hvor svært det kan være at gennemskue konsekvenserne af noget, der i første omgang lyder meget rigtigt, så jeg må bare sige tak for tålmodigheden til Olsen, for vi får os mange og lange snakke! (Dvs. jeg stiller spørgsmål og lytter, for pludeslig synes jeg, det er blevet svært at snakke. En ganske ny oplevelse for mig... - men jeg er nødt til at lære "sproget", før jeg kan bruge det, og teologi er en ny verden for mig.)


Så også gennem bogvalget forsøger jeg, at forstå lidt forståelse - hvilket egentlig bare giver flere spørgsmål... Meeen, al begyndelse er svær, og jeg ser det som et kæmpe privilegium, at jeg har tiden og ikke mindst Olsens hjælp til at forsøge at få spørgsmålene til at give lidt mening.

tirsdag den 13. januar 2009

Lidt blær fra svundne tider.....

Tag lige og tjek det her:

Vi kæmpede og knoklede, og nåede helt vilde resultater! Og det er jo dejligt!
Men dette fik mig også til at tænke på noget andet.
De 3 år på KG var en tid, hvor jeg oplevede udfordriger og hårdt arbejde tilsat en kæmpe portion omsorg og kærlighed fra både lærer og venner. At se dette skema, fik mig til at tænke på det utal af timer, hvor jeg har siddet og knoklet med umulige fysikrapporter, drilske matematiske problemer og helt utilregnelige kommaer, men til denne tanke hører også, hvordan lektier i godt selvskab blev leg, hvordan engelske stile alligevel blev til og hvordan det lykkedes 6 piger at stable en hel koncert på benene. For udover arbejde og omsorg havde vi også en tredje ingrediens: Gud og fællesskabet med og om ham!!
Netop det, tror jeg havde mere at sige end som så, for hans bog er slet ikke så tosset endda, og giver nogle ret vise retningslinier til vores liv (-:
Fortsat god dag.
Kh Maria.

mandag den 12. januar 2009

Siden sidst...

Godt nytår venner!!
Ja jeg ved det, det er længe siden, jeg har skrevet her - men jeg har det godt! - og nu skal i få en lille opsamling (-:



- Familien var her til jul! - Dejligt at vise dem lidt af mit liv og min hverdag her, at fejre julehøjtiden med dem, og ikke mindst bare at være sammen!!!

- Der er kommet to nye danske volontører, de bor hos Olsen. Så har vi fået en ny finsk pige, Henna, her i lejligheden. - Så nu er vi for alvor ved at være mange skandinavier her i opgangen!!!

- Jeg har fået læst ret så meget, og nyder til fulde, når solen er så varm, at det endda er muligt at ligge ude i shorts og t-shirt og læse!!!

- Og så er jeg kommet til at bo i et land i krig. Jeg har modtaget mange mails, omkring hvordan jeg har det og om, hvordan situationen her er osv. Til det vil jeg først gerne slå fast, at jeg har det godt, og er helt tryg ved at være i Jerusalem!! Her er masser, masser politi, så oprører skal ikke engang prøve at tænke i de baner.! Så selve det, at der er krig, mærker vi ikke her. - Og så er det jo ikke forbudt at bruge hovedet og stemningsfornemmelsen, og så blive væk fra de mest spændte områder, særligt op til den muslimske fredagsbøn.

Når det så er sagt, må jeg også sige, at det alligevel kommer meget tæt på, når jeg kender nogen, der er i Gaza lige nu, og har en ven, der ikke ved, om han snart bliver indkaldt også. Når gadebilledet, der før var fyldt af unge i grøn uniform, nu er totalt støvsuget for dem, og når vi i de messianske menigheder virkelig hører meget om krigen, om personlige historier og skæbner, ja så bliver det hele alligevel uhyggelig tæt på!!!

- Ellers er alt vel. Efter en aften i lejlighedens hjemlige rammer og med godt selvskab, glæder jeg mig til en tur i "Biblical Zoo" i morgen, samtidig med, at jeg forsøger ikke at irritere mig for meget over israelernes manglende sans for at overholde aftaler....

fredag den 2. januar 2009

Sidste dag!

I dag kunne vi for alvor mærke vinterens kolde, klare vind, der gav os kuldegysninger og røde næser.
Vi tog for sidste gang til den gamle by, -hvor vi heldigvis kom ind på trods af adskillige politifolk, der stoppede og tjekkede folk overalt, pga. krig og terror på vestbredden og i Gaza. I luften hang der en stor sepedin (en slags luftskib;) -det er ikke for sjov staten bruger 25% af den årlige indkomst på sikkerhed, millitær og politi....!!!!!
Vi shoppede det sidste, vi absolut måtte have med til DK. Jeppe fik købt en sort kalot/kippa-som han havde ønsket sig længe. (En slags hat, jøderne går med.) Maria viste Jeppe og jeg (Rikke) gravkirken/ golgata, der var fyldt med mennesker... Utrolig smukt, men ikke som jeg forestillede mig, da den nærmest er blevet til en kirke...
Vi spiste vores sidste falaffel, på vores absolut favorit falaffelcafe.´
Taskerne er pakket, og vi er næsten klar til at vende næserne mod Danmark i nat.
Vi har alle haft en rigtig dejlig, spændende, anderledes og oplevelsesrig juleferie..:)
"Pray for pease all over the world!"

Nytårsaften

Nytårsaften fejrede vi nede hos Olsen med superhyggeligt selskab! -Igen:)
Vi spiste god mad, (som vi selv havde været med til at lave;)
Senere var vi til nytårsgudstjeneste med champagne og kransekage på kirketaget, og festede derefter videre derhjemme til langt ud på natten.....!
Godt nytår