Det var det - eller?

Om ca. to timer kommer bussen, der kører mig til lufthavnen.
Et eventyr er slut, et kapitel i livet har nået sin sidste side, og snart skal det sidste punktum sættes.
Men var det så det? Jeg tror det ikke.
Mange, mange oplevelser, spændende steder og sjove mennesker har jeg fået lov at møde i dette eventyr. Men der har også været tid - og grund - til eftertanke og til at stille spørgsmål ved noget, vi i vores verden tager for givet. Frihed til at gå hvorhen vi vil, hvornår vi vil, mulighed for at få en uddannelse, følelsen af at være tryg, når vi går på gaden, et håb med drømme og visioner for fremtiden, - ja listen kan blive rigtig lang.

Når flyet letter i morgen tidlig slutter min tid i Israel for denne gang, men med hjem har jeg fået mange nye perspektiver på livet, historier, der har gjort indtryk dybt ind i hjertet og måske også en lidt anden måde at tænke på.
Jeg tror, det er en kæmpe gave, og jeg håber, at kunne give noget af alt det, jeg har fået lov at få her videre derhjemme, for der er helt sikkert masse, vi kan tage ind i vores liv og hverdag, ligesom der også er masse fra vores liv, effektive tænkemåde og materielle overflod, vi kan bruge godt her og på Vestbredden.

Jeg vil gerne sige tusind, tusind tak for forbøn og små hilsner i årets løb. Det har varmet hver gang der kom en lille mail eller hilsen, og det er dejligt at vide sig husket. Og uden forbøn er jeg ikke sikker på, hele det her projekt havde fungeret. TAK!

Dette sidste blogindlæg bliver desværre uden billeder, da jeg i den sidste tid har nyt livet i fulde drag, og ikke overvejet at tage kameraet frem...
Men jeg kan da fortælle, at jeg har været med på sommerlejer i Jeriko - aldrig har jeg mødt så kontakthungrende børn! - Men spændende at arbejde med dem, selvom jeg mest vil betegne tiden der som kaos...
Så har der været dansk kulturuge i Betlehem, hvor der har været tværkulturelle debatter, koncerter, dansk middag og meget mere. - Så jeg har næsten taget direkte fra Jeriko til Betlehem hver dag. Uh, det lyder meget bibelsk (og det er det jo også), men jeg må bare sige jer, at der findes barske hverdage for mange familier i begge byer idag!

Nu har jeg meget længe fortrængt, at jeg snart må afsted, men nu går det vist ikke længere. - Den sidste rengøring venter....

Tak til alle jer bloglæsere, der har fulgt med her.
Jeg vil ønske jer alle en god sommer, og hvem ved, måske vi snart ses?
Kærlig hilsen
Maria.

Den næstsidste uge, der gik...

Dagen for hjemturen nærmer sig, men det betyder jo ikke, livet her står stille.

Sidste mandag (dvs. aftnen efter jeg kom hjem fra Egypten) holdte vi afskedsfest i lejligheden.
Vi var ca. 25 til grill og hygge på altanen - det var virkelig en dejlig aften, og en hyggelig afrunding på de efterhånden mange hyggeaftner vi har haft, med gæster i lejligheden.


Tirsdag var så dagen for min sidste udflugt med kirken. Vi var bl.a. i mini-israel - en model over hele israel, og det var faktisk rigtig godt - kunne ligesom genopleve steder fra hele årets ture.
Udover et par bibelske udgravninger, var vi også en tur i en drypstenshule.

Igår fejrede vi den sidste gudstjeneste, og holdte afsluning for volontørerne og hinanden, så er der også sat punktum der.

Fridagen idag har jeg nydt med gudstjenestem, hygge med en palæstinensisk pige, besøg hos en anden palæstinensisk pige, endnu en gudstjeneste og så lidt pakning med Christian, der tager afsted tirsdag aften, så det har været endnu en dejlig dag.

Dette billede er desværre ikke så godt, og også et par uger gammelt, men det siger en del om vores altan-rengøring.... - der godt kan blive helt sjovt(-:

Et år i Jerusalem

Hvis du har lyst til at læse en lille artikkel, jeg har skrevet til kirkebladet hernede, kan du finde den ved at klikke her
Og skulle du have lyst til at se en lille, ikke særlig seriøs film om hverdagslivet som volontør, kan du se den her - Det skal lige siges, den er fra i vinter, vi går ikke med jakker og våde sokker idag...

Egypt - here we come

Årets næstsidste gudstjeneste var færdig, taskerne pakket og kirken ryddet. Efter et par timers afslapning (i kirken) tog vi - Heidi, Pia og jeg, natbussen til Eilat, hvorfra vi håbede at komme videre til Egypten.

Efter et par timers venten og et fint lille visastempel i passet, var vi klar til at finde Egypten.
Og heldigt nok, fandt vi det!

Efter en lang bustur til Cairo, og ikke mindst en vild taxatur i Cairo, kom vi sent om aftenen frem til hotellet.
Efter en god nat var vi klar til at opleve! - Og hvad er bedre at starte med end pyramiderne?

Rejselystne som vi var, lejede vi en taxa og en engelsktalende chauffør for en dag, og kom rundt og så mange pyramider og andet spændende (og mindre spændende som f.eks. de nødvendige banker og togstationer der måtte til, for at købe de næste billetter....)

Det blev næste morgen, og vi begav os på vej til Det Egyptiske Museum.

På vejen blev vi nærmest forført ind i (endnu) en parfumeshop. - Vældig spændende, hyggeligt og duftende, - og befriende at komme derfra efter en times tid...

Dagen var ved at være til ende, så vi fandt et nattog, der kunne tage os til Luxor.

Efter et aftensmåltid af bedere standart, blev sengene klappet ned - ligesom på en færge - og næste morgen stod vi friske og udhvilede ud på Luxor station. - smart(-:

Her blev det tid til en tur på Nilen.

Efter en kort sejltur kom vi til Bananøen...

... hvor vi faktisk kom til at tilbringe ganske mange timer...

...for efter et formidabelt måltid hos øens ejer (som var vores guide, der sidder længst til venstre's, gode ven og vores beundre...) blev vi inviteret til bryllup.

Det lyder måske ret vildt, men det er det egentlig ikke. Efter et par timer, hvor vi havde siddet og ventet og nydt den meget smukke natur langt ude på en ø i Afrika, kunne vi se en lille flok børn danse og leje under nogle lyskæder. Vores værter (guiden og et par mere) tog os med til pladsen, hvor der stille og roligt kom flere og flere (mænd) til. Der skete egentlig ikke så meget andet end at der var musik og en lille smule dans, så vi hyggede os med nogle af børnene.

Kvinder var der ikke mange af, og de få stykker der var, gemte sig bag dadelpalmerne...

Så blev det igen tid til tur, denne gang til Kongernes- og Dronnigernes dale, og et par fine templer. - utrolige bygninger!

Den sidste dag i Luxor fik vi lavet os nogle (mere eller mindre) fine henna-tatoveringer. - Min er den længst til højre. Om den holder helt til jeg kommer hjem, er jeg lidt i tvivl om, de lovede det ellers. - Or ja, det fik vi da lært; STOL ALDRIG PÅ NOGEN! Den ene siger noget, den anden det modsatte og vores sunde fornuft noget helt trejde. - Vi er hverken blevet syge (takket være et par flasker hånddesenficerende væske) eller blevet bestjålet, men skeptiske og en smule mistroiske, det nåede vi at blive!

Denne gut tog os med på Nubisk cafe - det var et meget hyggeligt og dejligt sted, med en atmosfære der emmer af afslapning, vandpipe, mandesnak, venskaber og et roligt liv.

Efter lidt tid fandt han og en ven et par nubiske kvinder, der flettede Heidi og mit hår.

Wow(-:

Nattoget tog os tilbage til Cairo, taxaen til grænsen og bussen til stranden i Eilat, hvor vi nød livet et døgns tid, mens de utrolig mange indtryk fik lov at fald lidt ned, vi fik snakket og grinet over de skøre oplevelser, og blev lidt mere klar til at komme hjem til hverdagen i Jerusalem.

Alt i alt hvade vi en helt FANTASTISK tur!

Faktisk havde jeg ikke glædet mig så super meget, - havde frygtet varmen, de mange lange rejser, sygdommene og kulturen i Egypten en smule, men det blev simpelthen bare SÅ godt! Intet trælst og surt, ingen syge maver eller bestjålede tasker, - bare gode og sjove ferieoplevelser!

Tak for tur!