torsdag den 30. oktober 2008

Tak IKEA, mange tak!!

Nu skal I bare se, hvilke goder Silje bragte med hjem fra IKEA igår:



Kan du gætte hvad det er?
Nye dyner? Det er nemlig lige hvad det er!
Og hvor jeg bare glæder mig til at pakke dem ud, og putte mig ind under dem!!!



Det er nemlig sådan, at selvom det ikke er så koldt udenfor (13-15 grader), så er det bestemt ikke varmt indenfor!
I store dele af året er det jo veldig smart, de har indbygget udluftning (læse utætte vinduer), uisolerede vægge og kolde stengulve, men det begynder nu at blive lidt koldt!

Derfor bragte det stor glæde, da Silje kom med IKEA-dyner!


Her de sidste par uger har jeg været soveposesovende, for det er lidt varmere, når man kan lukke så godt til omkring hovedet, og så have et tæppe over!











Ja, det er ikke engang løgn. Jeg har (faktisk forlængst) slidt hul i de føste to par striksokker!
Derfor blev jeg også helt glad, da jeg fant nogle dejlig varme nogen i den gamle by, og så endda med små blomster på! - Nu er udfordrinen bare, om jeg mon kan vende mig til at gå med anti-glide-dupper igen, ligesom da jeg var 3.......?

lørdag den 25. oktober 2008

Min dygtige familie!

Forleden dag lykkedes det mig, efter en god portion tid, at komme til at snakke lidt med min dejlige farmand. - Det var ved at være længe siden, så jeg synes selvfølgelig, det var rigtig dejligt, at snakke lidt med ham, og høre lidt om, hvad han går og laver. - "Ja Maria, jeg synes også det er så hyggeligt, at gå ind og læse om hvad du laver, det er så dejligt at følge lidt med". Jep far, lige præcis og så helt afgjort. Problemet er bare, at du ikke har en blog, så jeg kan "følge lidt med".....

Ok far, det her er ikke kun rettet til dig, for jeg synes nu også, det er hyggeligt, når jeg får en lille hilsen eller kommentar fra jer andre i DK, for jeg tænker faktisk også på jer stadig! (Og for en god ordens skyld skal det lige siges, at min far faktisk også er god til at skrive e-mail!)

Nu er min mutti blevet så god til det tekniske, at jeg har fået et billede af delstatusen for vores nye teresse - Det ser ud til, det bliver rigtig godt, når der kommer en masse blomster til og græsset kommer op - og det er så dejligt at se lidt af, hvad der foregår hjemme!!!

torsdag den 23. oktober 2008

Lidt billeder...

Det seje sjak på bagsædet i søndags.

Kongespil er altid et hit på en søndagstur. Christian og Knut står og ser noget så fornøjet ud, meeen ved spillets slutning måtte de finde en lidt anden attitude, da Hege, Silje og jeg tog sejeren på elegant vis....

Christian, som vi kender ham bedst (-:

Mig ved talerstolen - som godt nok ikke lige er der.... I hvert fald holdet jeg i aften åbent hus-aftnen, hvor vi kom rundt om lovsang fra mange sider. - Det var helt dejligt at skulle læse og forbedre noget, der skulle bruges til noget! - Lidt skoleagtigt!?

Et lille billede af museet, der hører til bibelbutikken, hvor jeg arbejder en dag om ugen. Jeg er meget glad for at komme der - det er rart at have kollegaer en dag om ugen! - Selvom jeg føler mig noget så uvidende, når det kommer til forskellige udgaver af hebraiske bibler, gamle oversættelser og forskellige afrikanske sprog.... - For vi har virkelig bare mange forskellige bibler!!

Bibelbutikken er et sted, hvor man får de mest utrolige historier. Idag kom der en mand og fortalte, at han har været død, men blev vækket til live igen. I mandags, da jeg kom kl. 9 var der en gruppe kinesere. "Endnu en flok turister" tænkte jeg, men da de var gået, kom bossen og fortalt, at det var de religiøse ledere i Kina: ministeren for religion, en buddistisk munk, en biskop, en iman fra Etiopien og nu højtstående i Kina og flere af samme slags. - Ret utroligt sted, ret specielle mennesker og meget specielle historier. - Tror et vis filter på ørene kan være en god ting af og til!

søndag den 19. oktober 2008

På tur igen (-:

I dagens anledning (det er jo søndag) blev Christian, Silje og jeg inviteret med Knut og Hege på tur. Vi pakkede bilen og drog til en gammel korsridderborg.

Efter lidt kulturelt var det tid til at komme en tur i vandet(-:Så vi snuppede en lækker park midt i ørkenen, som tilfældigvis lige har et kildeudspring og en kæmpe pool med vandtemperatur omkring de 27 grader.... - Det er ganske lækkert!

Jeg må lige sige, at alle jer der har bil, eller bruger mor og fars af og til, skal huske at nyde det! Når man altid skal komme omkring vha. bus er det altså bare dejle' og utrolig let at hoppe ind i en bil!! - Og særligt når man aldring har en ide om, om bussen mon kører og i så fald hvornår, for der findes nemlig hverken bustider eller planer hernede.... Det er bare at vente og satse....

God arbejdslyst til jer, nu i må igang igen efter ferien i DK.

torsdag den 16. oktober 2008

Kultursammenstød


Gæsteskribent Maria Hummelmos Rask fra Kolding skriver:

Det først mine venner sagde da de hørte, jeg skulle til Israel var, ”Åh nej så kommer du hjem med tørklæde på hovedet eller risikerer at blive dræbt dernede”.

Hvad er det for nogle vrangforestillinger vi mennesker har om andre lande, bare fordi det ikke var til Frankrig min ferie gik hen denne gang? Vi er fyldt med fordomme om både lande, nye ting men også mindre små generelle ting. Er vi i virkeligheden bare bange for nye ting? Hvad er det der skrammer os? Frygten for det uvisse? For alle ved da at jeg ikke ville komme hjem med tørklæde bundet om hovedet efter en uges ophold i Israel.

Lige inden for Damaskusgate, på en dag, hvor der er utrolig god plads...


Jeg har nu været nede og besøge Maria i en uge, og fået dannet mig et indtryk af landet, kulturen og opgivelserne. Alt sammen tager tid at fordøje, der er så mange nye indtryk der lige skal vendes. Det er brændpunkt for tre forskellige religioner. Hver religion har deres helligedage og deres "tidsplan". I går sad jeg f.eks. og ventede på bussen, havde fået af vide at den ville komme indenfor 20 min, men sad og ventede i 60 min i stedet for. Her er der ingen tidsplan for busserne, de kører lidt, når de har lyst til at kører. Så er det bare at indrette sig derefter.

Kvinden her flyttede lige hånden til hovedet, da jeg fandt kameraet - ellers ret fascinerende!


Men små simple ting, som at rejse sig for ældre mennesker og ikke sætte sig ved siden af en jødisk mand, er bare noget man bestemt ikke gør som kvinde.

Selvom jeg kun har været her i en uge nu, har jeg nået at opleve rigtig meget. Det har givet mig en del at tænke over både filosofiske spørgsmål, tanker om fremtiden men også respekt/opdragelse. I den forstand at visse ting bare er en selvfølgelig for børn/unge i forhold til at ændre mennesker.

Et smukt syn over lidt af den gamle by.


Men banale spørgsmål som, hvordan kan det være at vi kalder os kristne, og prøver at lærer andre at løse problemer i dialog, men selv kan vi ikke løse et så simpelt problem som at fjerne en stige fra en kirke. Ingen vil tage skylden for at fjerne den. Hvor langt ude er det ikke lige?

Hvordan skal vi lærer andre at tilgive hinanden eller at kommunikere i dialog for at løse problemer, når vi ikke selv kan?

Soldater er der masser af i denne by. - Er det mon vejen til fred?


Men alt i alt, har jeg virkelig haft en fantastisk efterårsferie hernede i selskab med både Silje, Christian, Trine, Olsen og selvfølgelig Maria. Foruden Rasmus og Peter som pludselig dukkede op ud af det blå (:

Hilsen Maria Rask

lørdag den 11. oktober 2008

Gudstjeneste med lillekor og barnedåb

Kære storekor.
JEG SAVNER JER!!!
Men da I ikke sådan lige er til at få hertil alle 60 mand, har jeg i dag forsøgt at samle mig et lille kor.
Så halvanden time før gudstjenesten mødtes jeg med en lille flok herfra, og faktisk blev det rigtig hyggeligt og godt.
Mit mål for eftermiddagen var, at det skulle være hyggeligt og rart at synge sammen (mere end høj musikalsk niveau), og at vi så skulle lære en enkelt sang eller to, der kunne gøre gudstjenesten lidt mere festlig. Og det lykkedes rigtig godt, så det er jeg bare så glad for!
- Men Storekor på KG; Det kan ikke gøre det ud for jer! Thomas, Filip, Philp og Maria; jeg kan stadig mærke jer, når jeg spiller Lovely Lord og Ancient Words!!

Så har vi haft dåb idag, hvor 1½ årige Samson blev døbt. Hans mor var hernede som volontør for 10-12 år siden. Hun ville rigtig gerne have sin søn døbt, men da hun ikke har et kristent bagland hjemme, spurgte hun, om det var muligt at holde dåben her. Jeg bliver simpelthen så glad over at tænke på den historie, og det giver mig virkelig en følelse af at arbejdet i kirken er et vigtigt arbejde, for det har fået en mor til at komme tilbage 10 år efter hun var volontør her. Så hendes tid her, og oplevelser i og med kirken, har altså sat spor i hendes liv, og nu også et altafgørende spor i hendes søns liv.

fredag den 10. oktober 2008

Yom Kippur

The Jerusalem News sender direkte fra byens hovedgade:

Af udsendte Israelsmissionsmedarbeder MMH, optaget af spansk studine.

Efter 10 vigtige og alvorlige døgn og 26 timer uden vådt eller tørt, er der virkelig grund til at feste. Og det er jøderne bare rigtig gode til! Det summer af energi og livsglæde ved grædemuren denne aften - og det gør det faktisk hver fredag aften! Sikken en fest!

torsdag den 9. oktober 2008

Besøg af Børkop

I denne uge har Børkop Bibelskole stortur, og heldigt for os går deres tur til Jerusalem, Israel, for så har vi nemlig fået lov at have et par dage sammen med dem. Og det er jo ik´ så ring´endda, når sådan nogle som Karina går der!!
Et glædens gensyn!

I mandags var vi en tur på Oliebjerget m.m.
Selvom det allerede er fjerde gang jeg var der, var det dejligt at være med dem!
Jeg nød at være en del af en kristen gruppe unge igen, en gruppe, der har det så nemt med ventende bus, morgenandagt ved en lærer og så ellers bare en masse hygge og fællesskab!
Mandag aften var vi inviteret ud på deres hotel, så vi fik simpelthen hele dagens goder med! - og et lækkert ta´selv-bord er nu helle ikke at beklage.....hehe

Igår fik jeg lov til at komme med til Betlehem.

Jeg tror vores guide har været sælger i sit tidligere liv, han var i hvert fald meget, meget opsat på at sælge os diverse ting og sager i en kristen butik.

Efterhånden som jeg hører flere og flere historier fra og om Vestbredden og livet der, forstår jeg godt den frustration, der hersker, og egentlig også den desperation for at sælge, vi oplevede. Så selvom priserne ikke var de mindste der, fik vi købt lidt, og forhåbentlig støttet en god sag blandt kristne palæstinensere.

Dette er så stedet hvor Jesus blev født.

Utroligt som der bygges kirker med en masse tingel-tangel over alt! Det er ok spændende at se, men for mig er det bare ikke stedet, men budskabet af det, der skete, der betyder noget, mens det for andre helt tydeligt er det nøjagtige sted!(...??? - det skete for 2000 år siden) Blandt de forskellige kirkesamfund er der meget forskellige traditioner omkring hvordan der skal pyntes. Nogle mener olielamper, guldglimmer og masser af røgelse er meget smukt, mens andre (ex. mig...) synes ,en grotte eller en smuk have giver lige så god mening.

Dette er et lille stykke af den mur, der deler Vestbredden og resten af landet.
Hvis nogen af jer får associationer til en anden mur, der engang stod i Berlin, har den tanke også strejfet mig. Og nogle af konsekvenserne er de samme; - familier der bliver skildt, - bønder, der ikke kan komme ud til deres marker, - unge, der ikke må besøge deres venner på den anden side af muren, - voksne, der skal afsted til arbejde kl. 6.00 for at nå gennem køen ved tjekpointet og de 20 km. til arbejde inden kl. 9.00.

Det er så frygteligt!

lørdag den 4. oktober 2008

Gudstjeneste i Gravhaven

Igår holdte vi gudstjeneste for en gruppe færinger i Gravhaven. Selvom det højst sandsynligt ikke er på dette sted (men inde i den gamle by) gravhaven egentlig lå, er det et virkelig smukt og stemningsfuldt sted, og haven er en rigtig smuk kulisse til sådan en gudstjeneste.


Da det rigtig er turistgruppe-rejsetid, skal vi faktisk have hele fire af denne slags gudstjenester i oktober!



- Lasse måtte lige på en lille klatretur, efter vinden havde hjulpet os lidt for hurtigt af med vores reklamer....