lørdag den 20. december 2008

Første dag i J´lem

Jeg har lige fået lov at skrive en hilsen her på Marias blok. (jeg = mor, red.)
Vi havde en rigtig god tur herned. Alt gled perfekt. Alle mine julegaver smuttede fint gennem kontrollen- puha.
Vi fandt uden problemer, døren med julekrandsen i Jerusalem, og bag den var som aftalt Maria.
Efter en god morgenmad på terassen, tog vi til den gamle bydel. Vi havde en hel fantastisk dag. Vi hilste på en del af Marias bekendte, blev budt på kaffe og juice i en af de små butikker, hvor ejeren kendte Maria.
En god dag med mange indtryk, falaffel, grædemuren,handlen og mange slags mennesker.
Den allerførste aften blev vi så inviteret til julebuffet hos den danske ambasadør i Israel. Det var rigtig spændende mennesker vi mødte her. Her fik vi alle seks en oplevelse vi aldrig glemmer. Gæstfrihed, lækker mad, interesse for hinanden, det var en helt utroligt stemning
Jeppe blev lige kigget an af de to drenge på 8 og 10 år, som ikke havde haft en dansk legekammerat i laaang tid, og så var de ellers igang med at køre wavebord på taget under stjernehimlen. Johannes fandt ud af at pigen i huset skulle på efterskole i Danmark ikke langt fra hans efterskole. Rikke prøvede at finde ud af forskellen mellem jøder, muslimer og kristne ved at udspørge Olsen lidt. Vi fik mange gode snakke og et godt tilbud om at blive guidet på Vestbredden. Det var virkeligt en helt speciel oplevelse.
Her ser vi lige julekalender inden morgenmaden.


Ingen kommentarer: