Vi startede dagen med en god solid morgenmad på terrassen, hvorefter vi gik op til det nærmeste busstoppested og håbede at komme med en jødebus for første gang.
Vi kom hurtigt med og var meget fascineret af det vi så ud af ruderne, -det jødiske kvarter.
Det var meget anderledes, de går ens og underligt klædt i sorte jakker og hatte.
Nå, men det mest interessante var nok, at møde en af Marias mange israelske venner, denne gang en virkelig sød og venlig messeiansk jøde, der var præst.
Han roste Maria, og håbede vi andre søskende var som hende, men desværre, vi er 4 meget forskellige søskende, men stolt af Maria, er vi alle.
Jeg har fået at vide, at jeg ikke skal skrive en stil, så jeg må hellere prøve at skrive på "blogform," det kan virkelig godt være noget af en udfordring for mig, når vi har så stramt ferieprogram, ser så meget, har en kendt guide med overalt, der elsker at fortælle, og så når det ovenikøbet er så anderledes, -så bliver det jo spændende!
Hernede er trafikken som et playstation bilspil, folk kør som det passer dem og der er busser overalt. Mens vi sad i bussen kørte vi sammen med en lastbil, det gav et sæt i alle passagerer, lastbilen overhalede og kørte på tværs foran bussen, chaufføren steg ud, og prøvede at få en alvorlig snak, i en meget alvorlig tone med den leende buschauffør, -og os med!
Vi stod af, da vi troede, at vi skulle med en anden bus til Yad VaShem; men Maria´s ven kom efter et stykke tid og tilbød at køre os derhen i en legebil, det var en rigtig sjov og spændende køretur, og sikke en gæstfrihed!
Først gik vi rundt i en eller anden slags kendt park, hvor vi fik frokost, bestående af pitabrød og humus. Derefter en lille shester:)
Spurgte du mig på det tidspunkt, anede jeg ikke hvad Maria havde af planer, og hvad vi nu skulle se. Men denne gang var det Holocaust museet.
Historie, Hitler, 2 .Verdenskrigkrig og konsentrationslejre har adrig lige været noget for mig, og da slet ikke i en juleferie, og så ovenikøbet når det foregår på engelsk, men jeg vil nu sige at jeg nu føler mig en del klogere og rigere begavet, da de brutale og grusomme film, billeder og historier virkelig gik lige i hjertet, og gjorde stort indtryk på mig; alligevel er det så fjernt og uforståeligt, at jeg har svært ved at forholde mig til det, -og især forstå.
Ved udgangen stod der et citat, jeg gerne vil dele med andre: "Remembering the past, shape the future." med de ord og en masse tanker, tog vi bus tilbage til Jerusalem.
Men turen var ikke færdig, selvom en del uenighed, protest og trætte hoveder der ikke kunne rumme ret meget mere, pludselig synes at gudstjenesten på 2 1/2 time, som nu var planlagt, ikke længere var så god en ide,´ men heldigvis var det kun en joke! :)
Tingene er dog ikke mere fastlagte hernede, end at vi kunne gå ind i byen, få en is, og så komme midt i lovsangen, og gå efter ca. et kvarter.
Men holdaop, endnu en rigtig god og spændende oplevelse, med fed musik, masser af glade unge mennesker og en rigtig moderne og anderledes form for kirke. -Gid vi også havde det i Danmark.
Vi tog nu hjem godt trætte og sultne, men Maria havde heldigvis sørget for både fisk, kartofler og auberginer, som vi tilberedte lækkert i ovnen, -og det blev spist rub og stub.
Tak for en god dag!
Mig ved et oliventræ i parken, hvor vi spiste middag.
midag:) Uden for museet; sikke en udsigt ud over den smukke, gamle, ensfarvede by, Jerusalem
Ingen kommentarer:
Send en kommentar