Skærtorsdag og Langfredag.

Skærtorsdag og langfredag i Jerusalem - hvilke rammer for disse dage!

Torsdag startede vi med en 3-timers guidet tur til Nadversalen, Hanegalskirken - stedet hvor Peter benægtede at kende Jesus 3 gange, Kedrondalen og Getsemane have.

Her er et rum, der måske minder om det sted, hvor Jesus spiste sit sidste måltid med diciplene. Stedet er temmelig sikkert det rigtige.

Både dette og resten og turen var meget spændende - det giver en helt anden mulighed for at forstå og forestille sig, hvordan Jesu sidste dage har været, når vi helt konkret gik på de steder, Jesus gik!

Efter den guidede tur var vi til international gudstjeneste, der sluttede med sangprocession til en kirke lige ved siden af Getsemane have.

Dette var for mig den stærkeste oplevelse den dag; at gå gennem hjertet af det muslimske kvarter i den gamle by og synge salmer og lovsange af alle kræfter. Den dag kunne drengene kigge lige så meget de ville. Jeg besvarede deres blikke med sange om Jesus lige tilbage i hovedet på dem!

Kirken hvor sangproccesionen sluttede, lysene tændetes og dagen sluttede med bøn og sang på tysk, dansk, engelsk, svensk og arabisk - på samme tid!

Lang fredag startede dagen med Via Dolorosavandring - vejen Jesus gik, faldt, fik kors osv. frem til Golgata, hvorefter vi sluttede med dansk gudstjeneste.

Så tog jeg lige en smut ind om Gravkirken og på billedet herunder, er det faktisk selveste Golgata, folk knæler og rører.

Herunder er den revne i klippen, der kom, da Jesus døde.

Den gode historiefortæller siger, at blodet randt fra Jesu kors til Adams grav. - Om man helt ved, hvor Adams grav ligger, kan jo være lidt tvivlsomt, men symbolet er i hvert fald meget stærkt!

Hmm, vi var ikke de eneste, der havde fundet vej til Jerusalem den dag....

Fredagen sluttede vi med maner: Ingen skal da sidde alene, så vi åbnede dørene til en god gang åbent hus-hygge i præstelejligheden(-:

Det er spændende at være her og få lov at se stederne, men jeg får sjældent kuldegysninger og den slags, for det er bare ikke stedet, der er så altafgørede. Kæmpe oplevelser og et kæmpe privilegie, ja, men hvad der skete her, det er det, vi må huske på og takke for! Ikke stedet.

(Jeg har brug for at skrive dette! Måske I tænker det samme som mig; at stederne er meget spændende, men så er det heller ikke mere afgørende at komme til at kysse stenen, men det er det ikke alle her der gør....)

Formiddagen idag har Olsen, Birgitte og jeg brugt på at gøre lidt rent på Oliebjerget. I morgen tidligt (meget, meget tidligt =5.30...) skal vi nemlig have morgenandagt, solopgang og morgenmad på en fin, ren plet på Oliebjerget! Wow!