lørdag den 11. oktober 2008

Gudstjeneste med lillekor og barnedåb

Kære storekor.
JEG SAVNER JER!!!
Men da I ikke sådan lige er til at få hertil alle 60 mand, har jeg i dag forsøgt at samle mig et lille kor.
Så halvanden time før gudstjenesten mødtes jeg med en lille flok herfra, og faktisk blev det rigtig hyggeligt og godt.
Mit mål for eftermiddagen var, at det skulle være hyggeligt og rart at synge sammen (mere end høj musikalsk niveau), og at vi så skulle lære en enkelt sang eller to, der kunne gøre gudstjenesten lidt mere festlig. Og det lykkedes rigtig godt, så det er jeg bare så glad for!
- Men Storekor på KG; Det kan ikke gøre det ud for jer! Thomas, Filip, Philp og Maria; jeg kan stadig mærke jer, når jeg spiller Lovely Lord og Ancient Words!!

Så har vi haft dåb idag, hvor 1½ årige Samson blev døbt. Hans mor var hernede som volontør for 10-12 år siden. Hun ville rigtig gerne have sin søn døbt, men da hun ikke har et kristent bagland hjemme, spurgte hun, om det var muligt at holde dåben her. Jeg bliver simpelthen så glad over at tænke på den historie, og det giver mig virkelig en følelse af at arbejdet i kirken er et vigtigt arbejde, for det har fået en mor til at komme tilbage 10 år efter hun var volontør her. Så hendes tid her, og oplevelser i og med kirken, har altså sat spor i hendes liv, og nu også et altafgørende spor i hendes søns liv.

Ingen kommentarer: