Ørkentur

Det er fredag morgen, tasken er pakket, det gode humør fundet frem og destinationen klar: ørkenen.

Jeg havde lidt identitetsproblemer på vejen, da det kan være svært at skille beduiner- og solbrille-stilen.... Hvad er mon bedst?

Trods identitetsforvirring kom vi godt frem og fik det første glade rejsemåltid på bordet.

(Opskriften er let: pita, hummus, nutella og marmelade. Godt i varmen, let at pakke, mætter = det virker.)

Vi havde ikke levet beduinerlivet længe, inden kamelerne stod og ventede på os.

Her er hele karavanen på vej mod lejeren, der ligger i baggrunden.

Jeg har aldrig tænkt på, hvor langsomme kameler er, - nogen motorvej i ørkenen er ikke nødvendig, her går det stille og roligt.

Så er der kommet gang i kokkene.

Mmm, ægte bålmad bliver klart(-:

Mens aftenen bliver smukkere og smukkere!

Og snart er et par af ørkenes døtre i den sødeste søvn.

Jeg brugte lidt længere af aftenen og hele morgenen på at nyde den store ørken. - Faktisk er den smukkest, når det er mørkt. Det er helt fantastisk, at ligge og kigge på stjerner derude, og så er der bare sådan en utrolig ro. Det var virkelig et par dejlige timer!

Dagen er efterhånden igang, og ørken-morgengrøden ved at være klar.

Og så var vi ellers klar til en vandretur i ørkenen. Afsted det gik, med taske og hænder fulde af vand.

Som afslutning på turen tog vi en tur til det døde hav, og fik os et forfriskende og rensende bad. Dejligt(-:

Jeg vil gerne sige tak for en rigtig dejlig tur! Det er noget helt særligt at opleve den storslåede natur på så nært hold, at føle støvet på huden og varmen i hele kroppen, alt imens jeg undrer mig over - og beundrer - det storslåede skaberværk. Det er, hvad jeg elsker!

God søndag.

Kh. Maria.