Nablus - en ret speciel dag

Sidste søndag bød muligheden sig for en tur til Nablus - og det siger jeg da ikke nej tak til.

Dagen startede med en gennemrodning af mit tøjskab - ikke for varmt, ikke for kort, ikke for stramt, ingen bare arme, ingen knæer, ingen - ja, jeg endte i Silje tøjskab....

Afsted det gik. Da Nablus ligger på Vestbredden, følger der naturligvis et par checkpoint med på turen. Første af slagsen var en af bosætternes (israelere, der bor på Vestbredden) checkpoint, så det gik jo glat, uden ventetid og alt det der.

Vi var så godt som i Nablus, manglede bare lige et checkpoint. - og så skete der det mærkelige, at vi ikke måtte komme igennem. "Israelske biler har kun lov til at komme ind i Nablus om lørdagen" sagde soldaten. En af dem jeg fulgtes med, var der lige om fredagen ( i den samme bil), så det kunne vi jo ikke rigtig forstå. Men trods flere forsøg i forskellige checkpoint lykkedes det ikke at komme igennem, så vi måtte pænt parkere bilen og tage en taxi videre. (til den fornemme pris af 3 kroner, så vi klarede det lige...)
Første stop var en samaritansk lansby lige i nærheden.

Herunder er en særlig plads, som sameritanerne bruger i forbindelse med en berømt og speciel offercermoni, de holder til Pesach (påske). Vi fik en meget smuk vandrertur ned ad bjerget.

Efter en lille tur i den fine og stemningsfyldte gamle bydel, blev det tid til at få lidt middag. (Falaffel 4,5 kr., juice 3 kr. - dejlige priser de har derude)

Pludselig blev hele frokostroen lidt kaotisk, da et par unge fyre prøvede at tage politiets våben fra dem. Flere politifolk strømmede til ret ved siden af os, og pludselig var der en stor flok, der løb væk - og vi løb med. To minutter senere satte vi os roligt på lidt længere afstand, og sad så der og overvejede, hvilken is vi gerne ville have. Da der lød et skud, måtte vi en tur op på bænken for at se, om der var noget at se. - Det var der ikke, og man glemmer utrolig hurtigt i dette landet, for 4 minutter senere, sagde en af mine turledsagere, at der er sådan en dejlig stemning i denne by. - Og det var der virkelig!

Her fik vi den bedste is-smoothie, jeg nogen sinde har smagt!

Næste stop var Jakobskilden. - Den er 40 meter dyb, og kirken var simpelthen SÅ smuk!

Det var bl.a. her, Jesus mødte den sarmaritanske kvinde.

Det her er så Jakobs grav, og det ville være løgn at sige, at den var smuk. Faktisk ligner den et bombekrater, der nu er fyldt op med madaffald. - Hvilket det egentlig også er, efter en af intifadaerne.

Tilgengæld fik vi fint følge, da vi skulle finde graven dybt inde i det muslimske kvarter - se bare alle de drenge i baggrunden af billedet. De var ved vores side lige med en gang vi trådte ind i kvarteret, og fulgte os tæt, til vi var inde i den taxi, som de forresten havde fundte til os. - sikken en opmærksomhed vi fik!

Næstsidste stop på hjemturen: checkpointet på vej ud af Nabuls (som er et checkpoint fra Vestbredden til Vestbredden - jeg har stadig ikke helt forstået hvorfor...)

Sidste stop: chechpointet fra Ramallah til Jerusalem. Tid: 27 minutter. Frustret: Ja

Alt i alt en rigtig, rigtig god og hyggelig tur, men en række oplevelser, der bestemt må gå under kategorien helt specielle.