søndag den 30. november 2008

Så nærmer juletiden sig!!!

Torsdag var vi en tur på Knesset (Israels bud på Christiansborg) og Israelsmuseet. Begge steder er utrolig flotte og spændende at se, når der bliver guidet godt!






Her er en minimodel af Jerusalmen i anden Tempelperiode.














Fredag formiddag stod på hovedrengøring i præstelejligheden.
Da alt var rent og fint og dejligt, fandt vi kokkehuerne frem og satte gang i det helt store julebageri. 380 æbleskiver, honningkager og pebbernødder i lange baner, vaniliekranse, jødekager (hvilket navn i dette land...) og ikke mindst marzipan, nougat, dadler og alt tænkeligt godt! Faktisk vendte vi først den sidste æbleskive hen mod halv elve - så ja, vi brugte virkelig dagen godt!

Igår havde vi første søndag i advents-gudstjeneste, hvortil jeg på bedst tænkelige måde havde fået sammensat en fin lille adventskrans (-:
Idag har jeg så været til julebazar i Betlehem. Det var dejligt at gå der og høre julemusik og se lidt juleting og julekans, for jeg befinder mig i verdens nok mindst julede land. Da julen jo handler (eller burde handle om...) Jesus, og jøderne stadig venter på han skal komme, giver det god mening. -Men derfor kan jeg jo godt nyde en god julebazar og en dansk biedermeiersk julehyggefornemmelse....

Ingen kommentarer: