mandag den 19. januar 2009

Januar =tid til bøger, te og tæpper

Det er mandag eftermiddag, mørkningen er over os, musikken spiller stille i baggrunden og jeg sidder og putter lidt i stuen under tæppet.

Hverdagen her er helt stille og rolig for øjeblikket. Vi har et par arrangementer nu og da, og der er kommet et par nye volontører, men det, der fylder mest i min hverdag lige nu, er vist bøger!


Nu da julens mange arrangementer og besøg er over, og arbejdet efterhånden er godt kendt, nyder jeg virkelig den tid og ro jeg har til en god bog.
Stilarterne er meget forskellige, men det er ikke nogen hemmelighed, at hisoriske romaner, der foregår i Jerusalem og Israel, er et yndet valg (-:


Udover historiske fortællinger, bringer hverdagen her også mange, mange spørgsmål til overvejelse og undren med sig. I Jerusalem er koncentrationen og blandingen af meget forskellige folk og religioner helt enestående, og jeg kan ikke leve her, uden virkelig at undres over nogle af de store kontraster jeg møder. Det har betydet, at det, der fylder rigtig meget, er teologiske spørgsmål. Når jeg er rundt til forskellige møder og gudstjenester i messianske menigheder (= det vi vil kalde kristne menigheder), møder jeg meget forskellige synspunkter, udtryksformer og holdninger. Jeg vil virkelig gerne prøve at forstå det, de siger, men det er gået op for mig, hvor svært det kan være at gennemskue konsekvenserne af noget, der i første omgang lyder meget rigtigt, så jeg må bare sige tak for tålmodigheden til Olsen, for vi får os mange og lange snakke! (Dvs. jeg stiller spørgsmål og lytter, for pludeslig synes jeg, det er blevet svært at snakke. En ganske ny oplevelse for mig... - men jeg er nødt til at lære "sproget", før jeg kan bruge det, og teologi er en ny verden for mig.)


Så også gennem bogvalget forsøger jeg, at forstå lidt forståelse - hvilket egentlig bare giver flere spørgsmål... Meeen, al begyndelse er svær, og jeg ser det som et kæmpe privilegium, at jeg har tiden og ikke mindst Olsens hjælp til at forsøge at få spørgsmålene til at give lidt mening.

Ingen kommentarer: