Besøg af Mazen Nasrawi

Til åbent hus-aftenen igår aftes, havde vi besøg af en præst fra en kristen kirke for palæstinensere. Han fortalte lidt om sit liv, og meget om kirkens arbejde. Der var noget af det han fortalte, som overraskede og chokerede mig en del, og som jeg har lyst til at give lidt af videre til jer.

For det første fortalte han lidt om situationen på Vestbredden, - ex. skal en af hans kammerater afsted hjemmefra kl. 6.00 om morgenen for at møde på arbejde kl. 9.00 - og det er ikke fordi der er langt, men fordi han skal igennem flere tjekpoints på vejen. - for turen tager maks 30 min., selv hvis der er meget trafik.!

En anden historie, der gik lige i hjertet på mig:

Kirken, Mazen arbejder i, har forskellige projekter kørende på Vestbredden for at hjælpe. På det billede jeg her har taget med, har nogle børn fået mulighed for at tegne. I den første tid, børnen havde den mulighed, var det de tegnede soldater, maskingevær og døde kroppe. - Det var de billeder de havde i hovedet, og dermed det de kunne tegne.

- Det skar simplthen lige ind i mit hjerte, for jeg anede ikke, at situationen idag- ikke igår eller for ti år siden, men idag, er så slem!!

- Heldigvis er disse børn efterhånden begyndt at tegne levende mennesker, natur og huse, efter de har fået undervisning og kærlighed gennem kirkens projekt.

- Pu ha, hvor har vi det altså godt hjemme i Danmark!